Husets dejlige omgivelser:

Huset på Stormbakkevej har de bedste omgivelser man kan ønske sig. Inden for 5 minutters gang ligger:

1 - Sandstrand og godt lystfiskested
2 - Huset på Stormbakkevej
3 - Strand
4 - busstoppested
5 - Vejen til Nykøbing, ca. 5 min. i bil
6 - Vejen mod Klint, med købmand og kro

ftp://strandferien.dk/public_html/dansk/hvorerhvadkort.gif

Udover de rige bademuligheder er der lokalt mulighed for at sejle, fiske, ride, spille golf, og meget mere. For børnene er der Sommerland Sjælland en stor forlystelsespark bl.a. med Sjællands største badeland - husk badetøj!

Andre muligheder er besøg på Dragsholm Slot eller et af de mange museer, sejltur og udflugt til Sejrø eller en tur i Odsherred Zoo med 85 forskellige dyrearter.

Hvis man er til byer er Roskilde med den imponerende domkirke kun 30 minutter væk og mulighedernes København ca 1 times kørsel fra Odsherred.

Lokalt indkøb kan enten ske hos den lokale købmand (10 min gang) eller på Nykøbings hyggelige gågade.

 

Strande:

Odsherred er berømt for sine mange strande, da området er omkranset af vand.

Mod vest ligger Sejerø Bugten, mod nord Kattegat og mod øst Isefjorden

Huset på Stormbakkevej ligger under 5 minutters gang fra to forskellige sandstrande, begge ligger I Nyrup Bugt ud til Kattegat, hvor de bedste badestrande ligger.

De to lokale strande er ret forskellige. Den ene ligger umiddelbart ved den lokale købmand mod øst (for enden af vejen Ved Gærdet) og er stedet hvis man vil have lidt liv omkring sig, den anden mod Nord ligger så den kun kan nås til fods og er mindre befolket. Begge strande er sandstrande med god sandbund. Mere om de herlige strande...

Skove:

Der er flere smukke skove I Odsherred, de fleste ligger ved vandet og skaber derved mulighed for dejlige gåture ved både skov og strand.

Fremhæves skal Rørvig Sandflugtsplantage, der er varieret og anderledes skov med mange farver. Her er en smuk kombination af skovfyr, birk og områder med lyng.

Se mere her...

 

For kort over området klik her...

Kontakt Odsherreds turistbureau for yderligere information om lokalområdet på odsherred.com